POLYHOLISTICA
POLYHOLISTICA
Hvem er jeg?
Jeg hedder Esther Faaborg Liboriussen.
Jeg er født 6. november 1967 i Kolding
Jeg er matematisk/naturfaglig student fra Maribo Gymnasium 1986
Jeg bestod 1. del af den Farmaceutiske Kandidateksamen i 1988.
Jeg blev B.Sc. i biologi i 1993 fra Københavns Universitet.
Jeg har arbejdet på apotek fra 1988 - 2017
Jeg bestod Heilpraktiker-eksamen i 2013 og startede klinik i 2014
Jeg har siden 2014 været medlem af bestyrelsen i Dansk Heilpraktikerforening
Jeg har siden 2017 været ansat i Allergica A/S som kunderådgiver i Foreningen Alma.
Derudover har jeg sideløbende taget kurser i bl.a. homøopati og iris-analyse.
Jeg har certifikater i EFT (CC og CC-ADV)
Jeg er naturligvis RAB-registreret.
Seriøs Sundhed
Jeg tager sundhed, samt behandling og forebyggelse af sygdom meget seriøst. Derfor har jeg en solid naturvidenskabelig baggrund, taget seriøse uddannelser og holder mig løbende opdateret, så jeg kan give dig den for mig bedst mulige vejledning.
Alt andet er efter min mening useriøst!
Helhjertet Helbred
Det kan være nok så godt at vide alt om, hvad der er godt og rigtigt at gøre for dit helbred, men hvis du ikke
har hjertet med, kommer du ingen vegne. Den tanke afspejler sig også i navnet:
Polyholistica
Jeg blev inspireret til navnet, Polyholistica, da jeg ville finde et ord, der beskrev mit holistiske syn på kroppen, som også inkluderer sjæl og ånd. Vores krop reagerer i mit verdensbillede ikke kun på fysiske ting som kost og motion, men også på psykiske, sociale, mentale og åndelige stimuli. Ligesom videnskaben forlængst har fastslået, at psyken er forbundet med nerve-, immun-, hormon- og fordøjelsessystem og samarbejder og påvirker hinanden på kryds og tværs; ligeså samarbejder og påvirker - i mit verdensbillede - vores sjæl og ånd med vores krop og sind. Det giver derfor i min verden ingen mening ensidigt at fokusere på det fysiske - det er HELE mennesket, der er i fokus hos mig.